20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig de sagde; Ha, ha! vort Øje har set det.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: "Ha, ha! det var vor Lyst!"
26 Lad dem ikke sige: "Vi have opslugt ham!" og Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.