22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: "Ha, ha! det var vor Lyst!"
26 Lad dem ikke sige: "Vi have opslugt ham!" og Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.