11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 Mine Venner om mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.