17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som lade mig uden Skel.
21 Og de, som tale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd at hjælpe mig, Herre, min Frelse!