7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 Mine Venner om mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.