9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. Sela.
13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.