2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære væere til Skrændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. Sela.
4 Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
5 Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og væer stille! Sela.
6 Ofrer Retfærligheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
7 Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.