5 Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.
6 De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.
7 Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.
8 Ved østenvejr sønderbryder du Tasis's Skibe.
9 Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den I, Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. Sela.
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel.
11 O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.