12 Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
13 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig; ellers maatte jeg lære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
14 men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min, Ven og min Kynding.
15 Vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
16 Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.
17 Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.