7 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
8 Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.
9 Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
10 Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
11 Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
12 Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
13 Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig; ellers maatte jeg lære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;