2 Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme detVished, I Menneskens Børn
3 Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.
4 De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders skød.
5 De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle; der stopper sit Øre,
6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.
7 Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!
8 Lad dem henflyde som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!