7 De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi "hvo hører det?"
9 Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedrlingerne.
10 Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.