3 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
4 Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?
5 Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.
6 Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
7 Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
8 Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
9 Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. Sela.