9 Da bævede Jorden og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10 En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11 Din Hjord bosatte sig i Landet, du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12 Herren lader Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13 Hærskarernes Konger fly de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dugs Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15 Naar den almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.