9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaarle, ere faldne paa mig.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Frels mig; af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!