1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit øre til mig og frels mig!
3 Vær mig en Klippe til Bolig hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.