5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, don ganske Dag med din Pris.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.