7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, don ganske Dag med din Pris.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som, søge min Ulykke.