13 Kun forgæves har jeg. renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Hvorledes ere de i et øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.