15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Hvorledes ere de i et øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 De ere ligesom en Drøm; naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Da mit Hjerte var bittert, og; det stak mig i mine Nyrer,