17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Hvorledes ere de i et øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 De ere ligesom en Drøm; naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Da mit Hjerte var bittert, og; det stak mig i mine Nyrer,
22 var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr fordi;
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.