19 Hvorledes ere de i et øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 De ere ligesom en Drøm; naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Da mit Hjerte var bittert, og; det stak mig i mine Nyrer,
22 var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr fordi;
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.