2 Herre, min Frelses Gud! Jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
3 Lad min Bøn komme for dit Allsigt, bøj dit øre til mit Raab!
4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær.
5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
6 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
7 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
8 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. Sela.