10 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
11 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
12 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
13 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
14 Herre, vær mig naadig, se, hvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
15 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
16 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.