7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9 Thi alle vore Dage er svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13 Vend om, Herre! hvor længe -? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.