1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsinstyve Andre og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
2 Og han sagde til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst.
3 Gaaer bort! See, jeg sender Eder som Lam midt iblandt Ulve.
4 Bærer ikke Pung ei heller Taske ei heller Skoe; og hilser ingen paa Veien!
5 Men hvor som I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal Eders Fred hvile paa ham; men er der ingen, da skal den vende til Eder igjen.
7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad de have; thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.
8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme Eder, da æder, hvad Eder foresættes;
9 og helbreder de Syge, som deri ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til Eder.
10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme Eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:
11 vi afstryge for Eder endog det Støv, som hænger ved os af Eders Stad; dog skulle I vide dette, at Guds Rige har været nær hos Eder.
12 Men jeg siger Eder, det skal gaae Sodoma lideligere paa hiin Dag end denne Stad.
13 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger skete i Thyrys og Sidon, som ere skete hos Eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig.
14 Dog skal det gaae Thyrus og Sidon lideligere i Dommen end Eder.
15 Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.
16 Hvo som Eder hører, hører mig, og hvo som Eder foragter, foragter mig; men hvo som mig foragter, foragter den, som mig udsendte.
17 Men de Halvfjerdsindstyve kom igjen med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævelene ere os underdanige i dit Navn.
18 Men han sagde til dem: jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.
19 See, jeg giver Eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner og over al Fjendens Kraft, og slet Intet skal skade Eder.
20 Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder underdanige: men glæder Eder mere, at Eders Navne ere Skrevne i Himlene.
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i Aanden og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du har skjult disse Ting for de Vise og Forstandige og aabenbaret de Umyndige dem. Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.
23 Og han vendte sig til Disciplene i Særdeleshed og sagde til dem: salige ere de Øine, som see det, I see.
24 Thi jeg siger Eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet; og hørt det, I høre, og have det ikke hørt.
25 Og see, en Lovkyndig stod op, og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
26 Men han sagde til ham: hvad er skrevet i Loven, hvorledes læser du?
27 Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og afdin ganske Sjæl og af din ganske Styrke og af dit ganske Sind og din Næste som dig selv.
28 Men han sagde til ham: du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve.
29 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: hvo er da min Næste?
30 Men Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.
31 Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.
32 Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til og saae ham og gik forbi.
33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
34 Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr og førte ham til Herberge og røgtede ham.
35 Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værden dem og sagde til ham: røgt ham! og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.
36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?
37 Men han sagde: den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: gak bort og gjør du ligesaa!
38 Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Kvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.
39 Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.
40 Men Martha syslede med megen Opvartning; og hun traadte til og sagde: Herre! agter du ikke paa, at min Søster lader mig opvarte ene? Siig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp.
41 Men Jesus svarede og sagde til hende: Martha! Martha! du gjør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
42 men Eet er fornødent. Maria har udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende.