1 Men han sagde til Disciplene: det er umuligt, at Foragelser ei skulle komme; men vee den, ved hvilken de komme!
2 Det var ham bedre, om en Møllesteen blev hængt om hans Hals, og han blev kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse Smaa.
3 Vogter Eder selv, Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
4 Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
5 Og Apostlerne sagde til Herren: forøg os Troen.
6 Men Herren sagde: dersom I havde tro som et Senepskorn, da kunde I sige til dette Morbærtræ: ryk dig op med Rod, og plant dig i Havet; og det skulde være Eder lydigt.
7 Men hvo af Eder, som har en Tjener, der pløier eller vogter Kvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: gak hen og sæt dig tilbords?
8 Mon han ikke snarere sige til ham: bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg æder og drikker; og derefter maa du æde og drikke?
9 Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke.
10 Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, siger: vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
11 Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12 Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13 Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!
14 Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne, Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede.
15 Men een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst.
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17 Da svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18 Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19 Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro har frelst dig!
20 Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21 De skulle ikke heller sige: see her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er inden i Eder.
22 Men han sagde til Disciplene: de Dage skulle komme, da I skulle begjere at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.
23 Og de skulle sige til Eder: see her, eller see der er han; men gaaer ikke hen, og følger ikke heller.
24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Siden af Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
25 Men ham bør det først at lide meget og forskydes af denne Slægt.
26 Og som det skete i Noahs Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
27 De aade, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
28 Desligeste og som det skete i Loths Dage: de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede. byggede;
29 men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl af Himmelen og ødelagde dem alle.
30 Saaledes skal det være paa den Dag, menneskens Søn aabenbares.
31 Paa den samme Dag, hvo som er paa Taget og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem! og desligeste hvo som er paa Marken vende ikke om til det, som er bag ham.
32 Kommer Loths Hustru ihu.
33 Hvo som søger at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister det, skal holde det ved Live.
34 Jeg siger Eder: i den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
35 To Kvinder skulle male tilsammen; den ene skal annammes, og den anden skal lades tilbage.
36 To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
37 Og de svarede og sagde til ham: hvor, Herre? Men han sagde til dem: hvor Kroppen er, der skulle Ørnene forsamles.