1 Men Jesus, fuld af den Hellig Aand, kom tilbage fra Jordan, og blev ført af Aanden i Ørken;
2 og han blev fristet fyrretyve Dage af Djævelen. Og han aad Intet i de Dage; og der de havde Ende, hungrede han omsider.
3 Og Djævelen sagde til ham: dersom du er Guds Søn, sa siig til denne Steen, at den bliver Brød.
4 Og Jesus svarede og sagde til ham: der er skrevet: Mennesket lever ikke aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.
5 Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik.
6 Og Djævelen sagde til ham: jeg vil give dig al denne Magt og disse Rigers Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den, hvem jeg vil.
7 Dersom du vil tilbede mig, skal det altsammen høre dig til.
8 Jesus svarede ham og sagde: vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.
9 Og han førte ham til Jerusalem og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
10 thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig at bevare dig;
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: der er sagt, du skal ikke friste Herren din Gud.
13 Og der Djævelen havde gjort Ende paa Fristelsen, veg han fra ham til en Tid.
14 Og Jesus kom tilbage i Aandens Kraft til galilæa, og Rygtet om ham kom ud i alt det omkringliggende Land.
15 Og han lærte i deres Synagoger og blev priset af Alle.
16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen. og stod op at forelæse.
17 Da gave de ham Esaias' Prophetens Bog, og der han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der staaer skrevet:
18 Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han har sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle lades løs, og at de Blinde skulle faae Syn, at udlade de Plagede i Frihed,
19 at forkynde et Naade-Aar fra Herren.
20 Og han lukte Bogen sammen og gav Tjeneren den igjen og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham.
21 Men han begyndte at sige til dem: i Dag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for Eders Øren.
22 Og de gave ham alle Priis og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: er ikke denne Josephs Søn?
23 Og han sagde til dem: I ville sikkerligen sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; saa store Ting, som vi have hørt at være skete i Capernaum, gjør ogsaa her i dit Fædreneland!
24 Men han sagde: sandelig siger jeg Eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland!
25 Men jeg siger Eder i Sandhed: der var mange Enker i Israel i Elias' Dage, der Himmelen var lukt i tre Aar og sex Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i det ganske Land;
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
27 Og der vare mange Spedalske i Israel udi Elifæus Prophetens Tid, og Ingen af dem blev renset uden Naaman den Syrer.
28 Da bleve Alle, som vare i Synagogen, fulde af Vrede, der de hørte dette.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Staden og førte ham til Skrænten af Bjerget. paa hvilket deres Stad var bygt, for at styrte ham ned.
30 Men han gik midt igjennem dem, og drog bort.
31 Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
32 Og de forundrede sig saare over hans Lærdom, thi hans Tale var med Myndighed.
33 Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand og raabte med stor Røst,
34 og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.
35 Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham! Og Djævelen kastede ham iblandt dem og gjorde ham ingen Skade.
36 Og der kom en Rædsel over Alle; og de talede med hverandre og sagde: hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?
37 Og Rygtet om ham udbredtes allevegne i det omkringliggende Land.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen til Simons Huus; og Simons Hustrus Moder var betagen af en svar Feber; og de bade ham for hende.
39 Og han traadte hen for hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
40 Men der Solen gik ned, førte alle de, som havde Syge af allehande Svagheder, dem til ham; men han lagde Hænderne paa enhver af dem og helbredte dem.
41 Ogsaa fore Djævle ud af Mange, raabte og sagde: du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale; thi de vidste, at han var den Christus.
42 Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, at han ikke skulde gaae fra dem.
43 Men han sagde til dem: mig bør og for andre Stæder at forkynde Guds Rige, thi dertil er jeg udsendt.
44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.