1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
3 Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv.
4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.
8 Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.
9 Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det?
10 Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind,
11 og siger til huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
12 Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det.
13 Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem, og de beredte Paaskelammet.
14 Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham.
15 Og han sagde til dem: jeg har hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, forend jeg lider.
16 Thi jeg siger Eder, at jeg skal indenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.
17 Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder.
18 Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, forend Guds Rige kommer.
19 Og han tog Brødet, takkede og brød det og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse.
20 Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder.
21 Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!
23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre?
24 Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største?
25 Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer.
26 I derimod ikke saaledes; men den Største ibaldt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27 Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt Eder som den, der tjener.
28 Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.
29 Og jeg bskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det,
30 at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.
31 Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.
34 Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kjender mig.
35 Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.
36 Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke har Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.
37 Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, har Ende.
38 Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.
39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.
40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
41 Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast og faldt paa Knæ, og bad og sagde:
42 Fader, vilde du tage denne kalk, fra mig! dog skee ikke mine Villie, men din!
43 Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.
44 Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.
45 Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
47 Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
49 Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
50 Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener og afhuggede hans høire Øre.
51 Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saavidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.
53 Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt.
54 Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langt fra efter.
55 Men de tændte en Ild midt i Paladset og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 Men en Pige saae ham sidde ved Ilden og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham.
57 Men han fornægtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke.
58 Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke.
59 Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.
60 Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.
61 Og Herren vendte sig og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes hanhavde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.
62 Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham.
64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog?
65 Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham.
66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge og førte ham op for deres Raad,
67 og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke.
68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs.
69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand.
70 Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
71 Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.