1 Og han kom ind i Jericho og drog derigjennem.
2 Og see, der var en mand, som hedte Zachæus; han var Toldernes Øverste, og han var rig.
3 Og han søgte efter at faae Jesus at see, hvo han var, og kunde ikke for Folket, fordi han var liden af Væxt.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærtræ, at han kunde see ham; thi han skulle komme frem ad den Vei.
5 Og der Jesus kom til Stedet, saae han op og blev ham vaaer, og sagde til ham: Zachæus! skynd dig og stig ned; thi det bør mig i Dag at tage ind i dit Huus.
6 Og han skyndte sig og steg ned og annammede ham med Glæde.
7 Og de, som det saae, knurrede alle og sagde: han tager Herberge hos en syndig Mand.
8 Men Zachæus blev staaende og sagde til Herren: see, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige; og dersom jeg har forfordelet Nogen, da giver jeg det firefold igjen.
9 Men Jesus sagde til ham: i Dag er dette Huus vederfaret Frelse, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
10 thi Menneskens Søn er kommen at søge og frelse det Fortabte.
11 Men der de hørte paa dette, blev han ved og sagde en Lignelse, fordi han var nær Jerusalem, og de meente, at Guds Rige skulle strax aabenbares.
12 Han sagde da: en høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage imod et Rige og at komme igjen.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: kjøbslaaer, indtil jeg kommer.
14 Men hans Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: vi ville ikke, at denne skal regjere over os.
15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde modtaget Riget, befalede han, athine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
16 Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund har forhvervet ti Pund.
17 Og han sagde til ham: vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det Lidet, skal du have Magt over ti Stæder.
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 Men til denne sagde han ogsaa: og du skal være over fem Stæder.
20 Og en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg har havt forvaret i et Klæde.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager det, som du ikke lagde, og høster det, som du ikke saaede.
22 Men han sagde til ham: efter din egen mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;
23 hvi gav du da ikke mine Penge til Vexelbordet, at jeg ved min Hjemkomst kunde krævet dem med Rente?
24 Og han sagde til dem, som stode hos: tager Pundet fra ham, og giver det til den, som har de ti Pund.
25 (Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.)
26 Thi jeg siger Eder, at hver den, som har, ham skal gives; men fra den, som ikke har, fra ham skal tages ogsaa det, han har.
27 Og nu fører hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
28 Og der han dette havde sagt, drog han frem og reiste op til Jerusalem.
29 Og det begav sig, der han kom nær til Bethpage og Betanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:
30 gaaer hen til den By, som ligger for Eder; naaer I komme derind, skulle I finde et Føl bundet. paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid.
31 Og dersom Nogen spørger Eder: hvi løse I det? da siger saaledes til ham: Herren har det behov.
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 Men der de løste Føllet, sagde dets Herre til dem: hvi løse I Føllet?
34 Men de sagde: Herren har det behov.
35 Og de førte det til Jesus og lagde deres Klæder paa Føllet og satte Jesus derpaa.
36 Og der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
37 Men der han nu kom nær ved Nedgangen af Oliebjerget, begyndte Disciplenes ganske Hob gladelig at love Gud med høi Røst over alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
38 velsignet den, som kommer en Konge i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det Høieste!
39 Og Nogle Pharisæere af Skaren sagde til ham: Mester straf dine Disciple.
40 Og han svarede og sagde til dem: jeg siger Eder, at dersom disse taug da skulle Stenene raabe.
41 Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde:
42 vidste du dog, ja end paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øine.
43 Derfor skulle de Dage komme over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt omkring og trænge dig allevegne;
44 og de skulle lægge dig slet øde og dine Børn i dig og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordidu ikke kjendte din Besøgelsestid.
45 Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,
46 og sagde til dem: der er skrevet: mit Huus er et Bedehuus; men I have gjort det til en Røverkule.
47 Og han lærte daglig i Templet; men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.