14 Og han uddrev en Djævel, og den var stum; men det skete, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
15 Men Nogle af dem sagde: han uddriver Djævle ved Beelzebul, Djævelenes Øverste.
16 Men Andre fristede ham og begjerede Tegn af ham fra Himmelen.
17 Men der han fornam deres Tanker, sagde ham til dem: hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde, og et Huus, som er splidagtigt med sig selv, falder.
18 Men er og Satanas bleven splidagtig med sig selv, hvorledes skal hans Rige da blive bestandigt? Thi I sige, jeg uddriver Djævle ved Beelzebul.
19 Men om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da Eders Sønner dem? Derfor skulle de vare Eders Dommere.
20 Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til Eder.