25 Men hvo er iblandt Eder, som kan sætte een Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?
26 Formaae I da ei engang det Mindste, hvi bekymre I Eder for det Øvrige?
27 Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ei heller; men jeg siger Eder: end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som een af dem.
28 Klæder da Gud Græsset saa som i Dag staaer paa Marken og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere Eder, i lidet Troende!
29 Derfor spørger og I ikke med Bekymring om, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke; og værer ikke vankelmodige.
30 Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men Eders Fader veed, at I have det behov.
31 Søger heller Guds Rige. saa skulle alle disse Ting tillægges Eder.