19 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Ligngelse imod dem.
20 Og de toge vare paa ham, og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Talen, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Og de spurgte ham og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: hvi friste I mig?
24 Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift har den? Men de svarede og sagde: Keiserens.
25 Men han sagde til dem: saa giver da Keiseren det, Keiserens er, og Gud, det, Guds er.