20 Og de toge vare paa ham, og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Talen, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Og de spurgte ham og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: hvi friste I mig?
24 Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift har den? Men de svarede og sagde: Keiserens.
25 Men han sagde til dem: saa giver da Keiseren det, Keiserens er, og Gud, det, Guds er.
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og taug.