37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt og mente, at de saae en Aand.
38 Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opstige saadanne tanker i Eders hjerter?
39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand har ikke Kjød og Been, som I see, at jeg har.
40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
41 Men der de for Glæde endnu ikke troede og forundrede sig, sagde han til dem: have I her Noget at æde?
42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage.
43 Og han tog det og aad det for deres Øine.