47 Men der Kvinden saae, at det ikke var skjult, kom hun bævede og faldt ned for ham og bekendte for ham i alt Folkets paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun strax var bleven helbredet.
48 Men han sagde til hende: vær frimodig, min Datter! din Tro har frelst dig; gak bort med Fred!
49 Der han endnu talede, kom En fra Synagogeforstanderens Huus og sagde til ham: din Datter er død; umag ikke Mesteren.
50 Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.
51 Men der han kom i Huset, lod han han Ingen gaae ind uden Peter og Jakob og Johannes og Pigens Fader og Moder.
52 Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde græder ikke; hun er ikke død, men sover.
53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.