45 Men dette Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de ikke begrebe det, og de frygtede at spørge ham om dette Ord.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvo af dem vel skulde være den Største.
47 Men der Jesus saae deres Hjerters Tanke, tog ham et Barn og stillede det hos sig.
48 Og han sagde til dem: hvo som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo som er den Mindste iblandt Eder alle, han skal være stor.
49 Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae Een, som uddrev Djævle i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.
50 Og Jesus sagde til ham: forbyder ham det ikke; thi hvo som ikke er imod os, er med os.
51 Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem.