1 Til sangmesteren. Etter Gittit*. Av Asaf.
2 Juble for vår Gud, vår styrke! Rop med glede for Jakobs Gud!
3 Stem i sang og la tamburinen lyde - vakker klang av sitar sammen med harpen!
4 Støt i horn på nymånedagen og ved fullmåne, på vår høytidsdag!
5 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
6 Han satte det til et vitnesbyrd i Josef da han dro ut gjennom landet Egypt. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
7 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
8 I nøden ropte du, og jeg fridde deg ut. Jeg svarte deg, skjult i tordenskyen, jeg prøvde deg ved Meriba-vannene. Sela.
9 Hør, mitt folk, jeg vil vitne for deg! Israel, å, om du ville høre på meg!
10 Det skal ikke være noen fremmed gud hos deg, og du skal ikke tilbe utlendingenes gud.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte deg opp fra landet Egypt. Lukk din munn vidt opp, og jeg vil fylle den!
12 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel ville ikke lyde meg.
13 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hardhet, for at de skulle vandre i sine egne onde råd.
14 Å, om mitt folk ville høre på meg, om Israel ville vandre på mine veier!
15 Snart skulle jeg da kue deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
16 De som hater Herren, skulle smigre for ham, og deres onde tid skulle vare for evig.
17 Men deg ville jeg fø med den beste hveten, og jeg skulle mette deg med honning fra klippen. #147:14. 5Mos 32:13,14.