10 Han bøygde himmelen og steig ned,under føtene hans var mørke skyer.
11 Han reid på kjeruben, han flaugog stupte ned på vindens venger.
12 Han gjorde mørkret til si gøymsle,eit telt av svarte, regntunge skyer.
13 Frå stråleglansen framfor han fór hagl,or skyene kom gloande kol.
14 Herren torna i himmelen,Den høgste lét røysta lyda.Hagl og gloande kol!
15 Han skaut sine piler og spreidde dei,han skremde dei med lyn.
16 Rennene på havbotnen kom til syne,grunnvollane under jorda viste segdå du truga, Herre,då du fnyste av vreide.