14 som for ein ven eller bror.Lik ein som sørgjer over mor si,gjekk eg nedbøygd i svarte klede.
15 Men når eg snåvar,blir dei glade og samlar seg.Dei samlar seg mot meg for å slåutan at eg veit om det,dei riv og slit utan stans.
16 Ugudelege som dei er,spottar og håner dei,dei skjer tenner mot meg.
17 Herre, kor lenge vil du sjå på?Berg mitt liv frå herjingane deira,det einaste eg har, frå løvene!
18 Eg vil prisa deg i den store forsamlinga,i folkemengda vil eg lova deg.
19 Lat ikkje mine svikefulle fiendargleda seg over meg!Dei som hatar meg utan grunn,skal ikkje få senda meg hånlege blikk.
20 For dei talar ikkje venleg,men tenkjer ut svikefulle planarmot dei stille i landet.