13 Blir dine under kjende i mørkret,di rettferd i det gløymde landet?
14 Eg ropar til deg, Herre,kvar morgon kjem mi bøn fram for deg.
15 Kvifor støyter du meg bort, Herre,kvifor løyner du andletet for meg?
16 Frå ungdomen av har eg vore hjelpelaus, ja, døden nær.Du fyller meg med redsle, eg er rådvill.
17 Din harme slår over meg,dine redsler gjer ende på meg.
18 Dei er omkring meg som vatn heile dagen,alle saman omringar meg.
19 Du har drive vener og frendar bort frå meg,mine kjenningar er borte i mørkret.